Airplay Suite

DJ & Radio Automation Software

  • Simpel & overskuelig design
  • Manuel eller automatisk afvikling
  • Tidsstyret planlægning
  • Rotationer og playlister
  • Cart til 12 Jingler
  • Detaljeret log over afviklet musik og jingler
  • Nem KODA og Gramex rapportering
AirPlay
AirPlay er udviklet til radiostationer i tæt samarbejde med studieværter fra Station10, med henblik på hurtig afvikling af sange og spots ved blot at taste én gang på det ønskede spot. Når studieværten ikke er i studiet, kan AirPlay køre fuldautomatisk med musik, reklamer og jingler, som kan afvikles på de ønskede tidspunkter ved hjælp af fleksible playlister og rotationer.

Bruger interfacet

Bruger interfacets opbygning er lavet simpelt og brugervenligt. Alt hvad studieværten anvender mest, er lige ved hånden, uden en masse pop-up vinduer.
Alt kan styres med musen, og der er genveje til det meste fra keyboardet.

Player

Når der spilles et nummer viser denne del titlen og hvor lang tid der er tilbage. Desuden vises det nummer der sidst er blevet spillet og næste nummer.
Hvis studieværten ikke har valgt at der skal stoppes efter nuværende nummer (Break-knappen), bliver der automatisk mixet til næste nummer.

Playlist & Rotationer

Playlisten kan ud over musik og jingler også indeholde playlister og rotationer, som bliver spillet i den rækkefølge de ligger i. Rækkefølgen ændres hurtigt ved at trække numrene op/ned i playlisten eller ved 'klip og sæt ind'.
Nummeret som spilles næst er altid det, som er valgt med musen eller 'pil op'/'pil ned' (normalt en blå/grå baggrund).

Det nummer som er ved at blive afspillet er markeret med en grøn baggrund og samme billede som Play-knappen. Jingler optræder ligeledes med deres eget billede ved siden af titlen.

Når et nummer i playlisten er blevet spillet én gang markeres dette ved at titlen skifter fra hvid til gul farve (dette kan kan fravælges i menuen).

Rotationer som ligger i playlisten, vil afspille det næste nummer fra rotationen, og fortsætte med playlisten som normalt. Når der ligges en anden playliste ind i playlisten vil denne derimod blive åbnet og afspillet.

Nederst er der en værktøjslinje med de mest anvendte funktioner, samt 2 knapper til at scrolle hen til hhv. nuværende nummer og næste nummer. Helt til højre er der 4 knapper til at flytte numrene op eller ned i playlisten.

Jingle Cart

Cart'en til 12 jingler/spots kan styres fra musen eller direkte fra keyboardets F-taster (F1 - F12).
Et enkelt tryk på knappen starter den. Trykkes der på knappen ingen, når den spiller, fader den hurtigt ud, inden den stopper.

Jinglerne kan nemt skiftes, ved at trække en ny jingle fra Music Explorer/Jingle Explorer/Search over på knappen - på samme måde kan en jingle trækkes ind fra Windows Stifinder.

I menuen under Jingles kan der ligeledes skiftes jingler i Cart'en, men her er det også muligt at åbne eller  gemme en liste med alle de valgte jingler.

Musik & Jingle Explorer

Her kan musik og jingler vælges. Numrene kan trækkes over i enten playlisten eller Jingle cart'en.
Højreklikkes der på et nummer er det muligt at indsætte nummeret enten som næste nummer eller nederst i playlisten.

Søgningen kan gøres i enten musik mappen, jingle mappen eller i playlisten.

Lige som i Musik/Jingle-Explorer, kan numre trækkes over på en jingle-knap eller over til playlisten. Ligeledes kan der højreklikkes på et nummer for at indsætte det i playlisten. Når der søges i playlisten, er der yderligere en mulighed for at gå til nummeret i playlisten.

Planlagte Events

Lige under uret kan studieværten se når der en foruddefineret opgave der skal køre. Dette kan fx være nyheder hver time eller en anden playliste der skal afvikles.

5 minutter inden den enkelte event skal køres bliver den vist i listen, samt en blinkende markering som gør studieværten opmærksom på at der snart startes en event. Er studieværterne fx i gang med at speake, kan den deaktiveres med et enkelt klik lige neden under.


Event Scheduler

De planlagte events, kan anvendes til eksempelvis at starte, stoppe og åbne playlister/rotationer automatisk. Der kan vælges hvilket tidspunkt og hvilke ugedage, samt den periode en event skal køre.


Indstillinger

General

Indstilling af tider for mixing af musik/jingler og andet.

Explorer

Her vælges hvor musik og jingler er placeret på harddisken. Det er disse 2 placeringer, som afgør om et nummer bliver betragtet som musik eller jingle i playlister og log-filer.

Startup / Shutdown

Her kan der vælges, hvad der skal ske når programmet starter op. Der kan også vælges, at studieværten skal bekræfte at programmet skal lukkes ned, inden det faktisk skér.

Log

Detaljeret log over alt musik og jingler der bliver afspillet.

Log-filerne er formateret som standard CVS-filer og kan bla. åbnes i Microsoft Excel.

OBS: På grund af nye sikkerhedsforanstaltninger (UAC) i Windows Vista og Windows 7, har normale brugere ikke rettigheder til at ændre filer i den viste placering, så denne placering skal ændres til et andet sted (såfremt UAC ikke er deaktiveret i Windows).

Pre-Listen

Her er der valgt WinAmp som afspiller for Pre-Listen. WinAmp er så sat til at spille på et anden lydkort end det der bruges til broadcast.

Password

Beskytter adgangen til Options-vinduet og redigering af Events med en kode.


Rapportering

Lynhurtig generering af rapporter til KODA og Gramex

Rapportering til KODA og Gramex, for lokalradioer, kan nemt udføres på få minutter:

  1. Vælg tidsrummet, der skal rapporteres for.
  2. Tryk på Generate.
  3. Gem rapporteringen.
De genererede lister er kompatible med KODA's system, og kan sendes til KODA's rapporterings-service uden yderligere forarbejdning.

Skulle dette ikke være nok til at dække behovet, er log-filerne kompatible med CSV-formatet i Microsoft Excel, Open Office Calc og Libre Office Calc.